Søg i denne blog

Lege i middelalderen

Lege i middelalderen



Tovtrækning 
Man skal bruge et langt og kraftigt tov. To hold tager opstilling på hver side af en midterlinie langs rebet. Deltagerne tager fat i rebet og prøver, på et givet signal, at trække det andet hold over midterlinien. Det hold der først lykkes har vundet.


Skindlegen
Man tager et skind og fire genstande (f.eks. fire pinde). Pindene placeres i en stor firkant med skindet i midten. Fire deltagere tager nu fat om hver sit hjørne af skindet med én hånd. For hver deltager gælder det om at trække de andre med sig sådan at de selv kan få fat i deres egen pind. Den der først får fat i pinden har vundet. En variant af den her leg findes beskrevet i en saga. Der dyster to deltagere over et bål… PS. Hvis man ikke har et skind kan man bruge en stump tov, bundet som en ring                                        


 ”Glima
 betyder brydning for sjov og er stadig levende tradition på Island. Der findes to former for glimabrydning. Grebene er forskellige men formålet med brydningen er det samme for begge former: at lægge sin modstandere ned.




I ”Skuldertagsglima” stiller man sig parvis mod hinanden og griber fat om hinanden således at hver deltager har den ene arm over modstanderens skulder og den anden under hans arm. Ens fingre skal gribe om hinanden som to kroge bag modstanderens ryg



Stangspring over vand
Man skal bruge en lang stang der er stærk nok til at bære deltagerens vægt. Så skal man vælge noget der skal springes over, f.eks. en grøft. Stangen bruges til at springe over grøften med. Det at springe er i det hele taget godt at træne, både langt og højt. I Njals saga omtales Gunnar der kunne springe ”højere end sin egen højde og ikke lavere baglæns end fremad”. Når man så føjer til at han kunne det i fuld hærklædning, så ved man også hvorfor det var en god færdighed at have…